Privatlivspolitik for MelodiGrandPrixFans.dk 

Dette er den danske Melodi Grand Prix-fanklubs privatlivspolitik. Her kan man læse, hvilke oplysninger klubben opbevarer om dens medlemmer, hvordan de håndteres, og hvordan man kan få dem slettet.

Hvem er ansvarlig for opbevaring af oplysninger om klubbens medlemmer? 

Klubbens bestyrelse har kollektivt ansvar for, at oplysninger om klubbens medlemmer opbevares og håndteres korrekt, iht. EU’s regler for databeskyttelse, GDPR.

Det er klubbens formand og kasserer som fører medlemsregister og håndterer personoplysninger. Bestyrelsen kan også vælge at udpege et andet bestyrelsesmedlem til at hjælpe med dette.

Hvilke personoplysninger har klubben om medlemmerne? 

Klubben indsamler følgende oplysninger om klubbens medlemmer:

  • Navn
  • E-mailadresse
  • Adresse
  • Mobiltelefonnummer
  • Evt billeder og fotografier
  • Ønsker om billetpakker
  • Tilmeldinger til arrangementer o.lign.

Hvordan indsamler klubben oplysninger om dens medlemmer? 

Ved indmeldelse i klubben oplyser medlemmerne navn, adresse, email og telefon samt accepterer samtidig klubbens vilkår for medlemskab, inklusiv håndtering af personoplysninger.   

I medlemsperioden vil medlemmerne samtidig give information om interesse i billetpakke, deltagelse i arrangementer etc. Dette vil også blive lagret i databasen til brug for udsendelse af information, billetter etc.

Hvordan vi gemmer oplysningerne:

Medlemskartoteket er gemt i programmet Mailchimp med det formål at kunne udsende nyhedsbreve, påmindelser om betaling af årligt kontingent og andre relevante oplysninger,.

Derudover bliver informationerne gemt som profilinformationer på MelodiGrandPrixFans.dk, for at medlemmet kan benytte login til hjemmesiden.

Klubben dokumenterer endvidere overfor OGAE International hvem der er medlemmer i form af navn, email, mobiltelefonnr – samt evt interesse i billetpakker til Eurovision Song Contest.  

Hvem har adgang til mine oplysninger? 

Klubbens bestyrelse har adgang til oplysningerne til brug for udførelse af konkrete opgaver forbundet dermed.

Hvordan ændrer jeg mine oplysninger?

Hvis du har ændringer til dine medlemsdata eller ønsker at melde dig ud af klubben og dermed få slettet dine personoplysninger sender du en mail til kasserer@melodigrandprixfans.dk.

Ved udmeldelse (herunder udmeldelse p.g.a. manglende kontingentbetaling) vil persondata senest blive slettet ved årets udløb.   

Hvis jeg ikke vil være med på billeder? De billeder klubben bruger på klubbens hjemmeside, Facebook, Instagram og i Årbogen bringer vi normalt ikke billeder, hvor en enkelt person er i fokus, uden at have indhentet personens accept af det. Omvendt vil man kunne opleve at optræde på et situationsbillede. Her er klubben opmærksom på at følge almindelige etiske normer, således at klubben ikke benytter billeder, som kan virke kompromitterende for de personer der optræder på det. Skulle man, enten som medlem eller ikke-medlem, alligevel ønske at få slettet et billede, kan man henvende sig til klubben på bestyrelse@melodigrandprixfans.dk.   

Er mine oplysninger tilgængelige for nogen udenfor klubben? 

MelodiGrandPrixFans.dk er medlem af OGAE International, som er en international organisation af Melodi Grand Prix-fanklubber. Klubben er forpligtet til at opgive visse oplysninger, inklusiv foto, for at kunne bestille OGAE medlemskort.

Medlemskortet er vigtigt for at kunne bestille billetter til Eurovison Song Contest, og for at kunne deltage i arrangementer i andre OGAE-klubber end ens egen. Visse arrangementer ifm. Eurovision Song Contest kræver ligeledes, at man har et medlemskort. Endelig foregår tildeling af billetter til de enkelte fanklubber blandet andet på baggrund af antallet af aktive medlemskort i klubben.