Bestyrelsen i Melodigrandprixfans.dk

Formand, Hanne Bjørn

Genvalgt for en 2-årig periode 2023-2025

• Foreningens ansigt udadtil – varetager pressehenvendelser
• Varetage den daglige drift af MelodiGrandPrixFans.dk, herunder besvare spørgsmål fra medlemmer, samarbejdspartnere og presse.
• Samarbejde med og svare på henvendelser fra andre OGAE-foreninger.
• Ansvarlig for udpegning af modtager af den årlige Myllepris – samt afvikling af overrækkelsen.
• Indkalder til generalforsamling – og samler alle indkomne forslag m.m.
• Vedligeholder vedtægter
• Salg og praktisk afvikling af fan-billetter til Dansk Melodigrandprix.dk efter aftale med DR.
• Praktisk afvikling, koordinering og udsendelse af fanbilletpakker ved Eurovision og OGAE medlemskort.
• Udsender nyhedsbreve og info
• Opretter aktiviteter og tilmeldingslinks i Foreninglet
• Webmaster/Opdatering af klubbens hjemmeside

Næstformand, Søren Toft

Valgt for en 2-årig periode 2024-2026

• Arrangerer årsmøde
• Bookning af eventsted
• Bookning af kunstnere
• Bookning af teknik
• Opstiller regnskab og aftaler budget med kassereren
• Står for afvikling af arrangementet – og sørger for at få hjælpere
• Videregiver input til markedsføring og oprettelse af tilmeldingslink

Kasserer, Marek Bang Poulsen

Valgt for en 2-årig periode 2024-2026

• Varetager daglig økonomi, betaling af regninger, årligt regnskab samt medlemskontingent.

Bestyrelsesmedlem, Mikal Johansen

Valgt for en 2-årig periode 2024-2026

• Kontaktperson vedr medlemsmøder
• Praktisk afvikling med arrangøren af medlemsmødet
• Hjælper arrangøren med at opstille regnskab og aftaler budget med kassereren

• SOME-ansvarlig på facebook og Instagram – sørger for månedlige opdateringer. I højsæson ugentlige opdateringer.

Bestyrelsesmedlem, Zakarias de los Reyes

Valgt for en 2-årig periode 2023-2025

• Afvikling af OGAE Polls
• Årsmøde 2024 medhjælper

Bestyrelsesmedlem, Kim Brudlykke Palazs

Valgt for en 2-årig periode 2023-2025

• Cardskipper administration

Bestyrelsesmedlem, Louise Vilner Jensby

Valgt for en 2-årig periode 2024-2026

• Ad hoc

Hvad kan du forvente dig af bestyrelsen?

Her er et lille indblik i bestyrelsesarbejdet og arbejdsfordelingen, så alle har adgang til information om, hvad man som medlem kan forvente af bestyrelsen.

FASTE OPGAVER
Disse opgaver kan man med rimelighed forvente, at bestyrelsen varetager:

  • Besvarelse af henvendelser fra medlemmer
  • Vedligeholdelse af cardskipper-appen i forhold til medlemshåndtering
  • Kontingenthåndtering
  • Fanbilletpakkehåndtering i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest
  • Udarbejdelse af budget
  • Afholdelse af minimum et bestyrelsesmøde årligt
  • Vedligeholdelse af hjemmeside og facebookside
  • Afholdelse af Generalforsamling
  • Sparring og tilskudsvurdering i forhold til medlemsarrangerede fanmøder.
FRIVILLIGE OPGAVER
Disse opgaver er nogle, som bestyrelsen i de senere år har valgt at udføre frivilligt, og som den kommende bestyrelse kan vælge at udføre, hvis de har tid og lyst:
  • Arrangering af preparty i forbindelse med DMGP
  • Arrangering af afterparty i forbindelse med DMGP
  • Arrangering af preparty (de seneste par år: Nordic preparty) i forbindelse med ESC
  • Arrangering af årsfest (Eurovision Concert) i forbindelse med generalforsamlingen
  • Arrangering af fællestransport
  • Udsendelse af nyhedsbreve
  • Indhentning af rabatter til DMGP- og ESC-relaterede arrangementer
  • Udarbejdelse af Myllepris
  • Udarbejdelse af fotoårbog
  • Afvikling af Second Chance Contest
  • Afvikling af OGAE poll.
 FRIVILLIGE MEDLEMSOPGAVER
Disse opgaver er nogle, som bestyrelsen ikke forventes at varetage, og som derfor er op til medlemmerne at udføre.
  • Arrangering og afholdelse af fanmøder, som er mindre fanfester i løbet af året. Til disse kan man ansøge om tilskud hos foreningen.
  • Alt andet.
Fordele for bestyrelsen
  • Bestyrelsesarbejdet i MelodiGrandPrixFans.dk er ulønnet.
  • Bestyrelsesmedlemmer får refunderet transport til og fra bestyrelsesmøder, med undtagelse af årsmødet.
  • Bestyrelsen får dækket maksimum 100 kroner per person pr. møde i reelle udgifter til forplejning.
  • Bestyrelsesmedlemmer er som de første sikret mulighed for at købe en fanpakke til Eurovision Song Contest og Dansk Melodi Grand Prix. Denne fordel gælder kun selve bestyrelsesmedlemmet og ikke evt. partnere m.v. til bestyrelsesmedlemmer. Denne fordel gælder heller ikke suppleanter. Fordelen gælder for tidligere bestyrelsesmedlemmer som pga kampvalg ikke kan fortsætte i bestyrelsen.