Velkommen til hjemmesiden for den danske Melodi Grand Prix-fanklub, der har til formål at være et forum for medlemmer med interesse for både det danske Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest.
MelodiGrandPrixFans.dk er i høj grad en social forening. Som medlem har du mulighed for at få fingrene i de allerbedste billetter til både Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. Hvem vil ikke gerne sidde sammen med andre fans på de forreste rækker? Derudover afholder vi jævnligt fanmøder på forskellige steder i Danmark. Her mødes medlemmer fra nær og fjern for at dyrke Melodi Grand Prix med andre fans. Endelig forhandler vi os til gode rabatter på grand prix-relaterede shows og events.
Klubben er en del af den europæiske sammenslutning af grandprix-fanklubber med det flotte franske navn Organisation Génerale des Amateurs Eurovision (OGAE), med medlemmer i over 30 lande. Den danske fanklub blev grundlagt i 1989 og har i øjeblikket ca. 400 medlemmer. Som medlem af MelodiGrandPrixFans.dk får du få et OGAE-medlemskort, der administreres af OGAE-netværket.
Mylleprisen 2024 gik til Gry Johansen, der fik kloden til at dreje og sang sig ind i de danske grand prix hjerter i 1983. Siden har mange danskere rejehoppet til fester og koncerter.
Prisen går til Gry fordi hun har formået af holde melodi grand prix fanen højt – og turnerer med koncerter, hvor hun spiller både egne og andres kendte grand prix hits. Grys musik og sang gør os glade i vores grand prix hjerter – og er med til at skabe god stemning og fest.
Mylle-prisen blev indstiftet i 2013 og uddeles for at hædre en person, der har gjort en bemærkelsesværdig og ekstraordinær indsats indenfor Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest.
2 weeks ago
2 weeks ago
2 weeks ago
2 weeks ago
Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.2 weeks ago
Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.